Image

Foto: Mathias Ditlev

Foto: Mathias Ditlev

Annelene & Nathasja

Danseundervisning til enhver lejlighed.

Der er få aktiviteter lig folkedans, som for alvor får rystet mennesker sammen på en måde, som både er sjov, uforpligtende og helt exceptionel social!

Annelene & Nathasja underviser i folkedans på flere niveauer og for en bred målgruppe af mennesker. De er begge folkemusikstuderende fra konservatoriet i Esbjerg, og opvokset med folkemusik og dans som en naturlig del af hverdagen. Et mange årigt venskab har dannet grundlag for samarbejdet, hvor de to kvinders viden og kunden komplimenterer hinanden på en helt enestående måde. Sammen har de talrige erfaringer med at spille til dans, selv at danse og undervise i dans.

Annelene & Nathasja tilbyder bla.:

Rystesammendans

Folkedans ved fx firmafest, familiefest eller som engangarrangement på en skole.

Temabestemt danseworkshop

Undervisning i en eller flere bestemte dansetyper, fx schottis, polka eller vals, eller fællesdanse.

Inspirations danseworkshop

Undervisning i bla. kommunikation og variation, samt snak om den gode danseoplevelse.

Annelene & Nathasja har tidligere undervist

  • På folkeskoler, højskoler og efterskoler.
  • Til brylluper, konfirmationer og fødselsdage.
  • Til julefrokoster, sommerfester og jubilæer.
  • Voksne, børn, udviklingshæmmede, unge og gamle.
  • Begyndere, øvede, let øvede og rutinerede dansere.
Image

Foto: Mathias Ditlev

Ole Andresen fra Askov højskole udtaler:

“Annelene og Nathasja er i stand til at fange og få selv noget stivbenede, urytmiske og ikke-dansevante til at holde takten, swinge og danse. Det er en udsøgt fornøjelse at opleve de to spillemænds samarbejde, som er kendetegnet ved en høj musikalsk og pædagogisk standard.”