Folkedans, folkemusik, fællesskab, opvisninger, kurser, udveksling, nationaldragter og venskaber er bare lidt af det Nordlek-stævnerne indeholder. Nordlek er et folkemusik- og dansestævne, der bliver afholdt hver tredje sommer på skift rundt i norden, og rummer danse- og musiktraditionerne fra Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island, Færøerne, Ålandsøerne og Danmark. Jeg var første gang deltager i sommeren 2012, da stævnet blev afholdt i Steinkjer. Siden har jeg været med to gange og hver gang har stævnet budt på nye og spændende oplevelser.

Dette indlæg må ikke læses som en officiel tekst om hvad organisationen Nordlek er bygget op omkring eller hvad organisationen har som formål. I stedet er den et indlæg spækket med de oplevelser jeg har haft på stævnerne og i forbindelse med organisationen.

Nordlek i Steinkjer var mit første Nordlek, og jeg var meget spændt i månederne op til. Hvad mon sådan et stævne kunne byde på og hvem mon deltog? Hvordan var mulighederne for at få danset, og hvem mon spillede til? Mine mange spørgsmål blev dog hurtigt glemt, da først jeg nåede stævnecampingen i Steinkjer. Her nærstuderede jeg programmet for ugen, krydsede de arrangementer af jeg var interesseret i, og så var det ellers bare at komme i gang. Særligt var der et programpunkt, jeg fandt interessant, det var ”Häng på dans”. Et koncept hvor der ikke var nogen, der fortalte hvad man skulle. I stedet var der et par eller to på gulvet som man kunne følge eller blive inspireret af. Særligt den svenske og norske ”Häng på dans” fandt jeg interessant og lærerig. Her havde jeg mulighed for at danse nogle af de polskaer og polse jeg havde lært hjemme i Danmark, og mulighed for at danse med nogle andre end jeg gjorde derhjemme. Det skærpede min opmærksomhed på de enkelte danse så meget, at jeg pludselig forstod hver fodflytning og rotation på en helt ny måde.

Stævnets absolutte højdepunkt var når den svenske gruppe Klintetten spillede op til dans. De spillede både til de svenske ”Häng på dans”, til bal i den store hal og til natdans. Deres musik var noget af det mest dansevenlige musik jeg længe havde hørt, og som danser følte jeg mig så godt som båret rundt på dansegulvet. Der ud over var det generelt en stor oplevelse at møde de mange nationaliteter, både deres dragter, danse og musik, og særligt de grønlandske nationalopvisninger gjorde et overraskende indtryk med deres ”step”-danse.

Ved siden af alle stævneaktiviteterne gik det op for mig, at Nordlek er en genial måde at holde ferie i norden på. Ikke nok med, at man har en masse gode danse- og musikoplevelser, så besøger man også en spændende egn, natur og by, som ellers ikke havde været et naturligt rejsemål. 

Nordisk bal på Isleik 2016. Foto: Nathasja Vosgerau Hansen

Nordlek i Viborg blev et noget andet stævne, end det jeg havde oplevet i Steinkjer. Tiden til at gå på opdagelse var noget mindre, da jeg denne gang ikke blot var deltager, men også aktør. Til gengæld fik jeg spillet meget mere violin, end jeg gjorde i Norge og havde en hel del rigtig gode musikalske oplevelser, hvilket jeg bestemt ikke var ked af.

Sammen med min gruppe FUG stod jeg for Musikcafeen - Gøre den klar, præsentere de forskellige indslag, tænde stearinlys, tage imod musikerne og lukke cafeen ned når sidste indslag var færdigt. Hertil kom at jeg også selv medvirkede ved enkelte indslag og at vi med FUG skulle spille et par gange under stævnet. Størst var det, da vi onsdag aften spillede op til 3 timers bal. Der var stuvende fuldt på dansegulvet og stemningen i lokalet var eminent. Aldrig har vi spillet så godt som den aften, og aldrig har vi oplevet så god en stemning og danselyst. Det var uden tvivl stævnets bedste oplevelse og aften, og noget vi stadig snakker om i FUG.

I dag- og aftentimerne havde jeg sjældent tid til at få danset, men de aftner/nætter hvor jeg ikke var for udmattet pakkede jeg danseskoene og begav mig afsted til natdans. Her kunne der hurtigt forsvinde et par timer og tillægges et par (lidt) ømme danseben, inden jeg begav mig hjem til teltet og smuttede i seng.

FUG ved Nordlek 2015. Foto: Ålborg Reklamefoto

I sommers var der atter Nordlek, denne gang i Falun i Sverige, hvor jeg var med som både almindelig deltager og aktør. Denne gang var arbejdsopgaverne dog ikke helt så omfattende som i Viborg, og var primært lagt i eftermiddagstimerne, hvilket gjorde at jeg havde noget mere tid til at gå på opdagelse om aftenen. En enkelt aften spillede jeg med til den danske ”Häng på dans” og en enkelt aften, endte jeg i en stor svensk jam, hvor vi spillede polskaer i et par timer. Resten af aftenerne var jeg på dansegulvet, enten sammen med mine danske venner, nordiske venner fra tidligere stævner eller nye nordiske venner. Her var det en leg og til tider udfordring, at følge med i forskellige dansestile, variationer og typer af danse.

Da jeg tilbage i foråret tilmeldte mig dette Nordlek, var det sammen med min dansegruppe Folk Danes, vi havde aftalt at tage til Nordlek og lave et par opvisninger. Forud for stævnet havde vi konstrueret og øvet et nyt show, samt syet nyt tøj, så da vi kom til Falun var vi top klar til at give den gas. Vi optrådte med vores show tre gange, henholdsvis på Fisktorget, biblioteket og i den store stævne hal. Det var en stor glæde at vise det vi havde arbejdet på vinteren igennem, og mærke publikums opmærksomme og positive energi. Ved siden af de tre opvisninger jeg dansede med Folk Danes, spillede jeg også til tre opvisninger for dansegruppen ”The Sprouts”. En gruppe unge danske dansere, som var hyret af Nordlek til at repræsentere Danmark ved et folkloreshow, ved dansekonkurrencen og til en enkelt opvisning nede i byen. I alt seks ret vellykkede opvisninger, som alle var skønne at være med til.

Alt i alt en uge spækket med gode oplevelser, indtryk og erfaringer som jeg ser tilbage på, og bliver både glad af og en smule rørt over.

Folk Danes ved Nordlek 2018. Foto: Anders Nielsen

Udover Nordlek arrangeres også en række andre stævner og sammenkomster inden for organisationen. Nogle for en bestemt aldersgruppe, andre for alle interesserede. Eksempelvis er ”Barnlek”, et Nordlek for børn og unge, hvilket jeg tilbage i år 2011 var med til, da det blev afholdt i Skive. Få år efter blev jeg spurgt, om jeg ville repræsentere Danmark ved Nordring på Færøerne i påsken 2013. Et møde for unge fra Nordlek-landene, hvor vi udvekslede danse, musik og påsketraditioner. I sommeren 2015 var jeg til Isleik, med en gruppe dansere, for at spille til de danske nationalopvisninger og dansearrangementer, samt i øvrigt repræsentere Danmark som officiel musiker. Og sidst men ikke mindst fik jeg i påsken 2019 lov til endnu engang at repræcentere Danmark ved Nordring, denne gang i Norge lidt uden for Oslo. 

Fire vidt forskellige stævner og oplevelser, der alle har være med til at udvikle mig som musiker, danser og menneske, og samtidig givet mig et unikt netværk i norden, som jeg mødte mange af ved det seneste Nordlek. Hvem ved, om jeg en dag også kommer til Grönlek, Ålek eller Havleik? En ting er i hvert fald sikker – Nordlek, Barnlek, Nordring og Isleik har givet mig nogle fantastiske oplevelser og jeg er klar til endnu flere.

Islek 2016.

Her kan du læse en artikel jeg skrev til Folkedans Danmarks medlemsblad Trin & Toner, efter jeg var kommet hjem fra Nordring 2019. Artiklen udkom i blad nr.4, d.29.maj.2019.

Nordring, Norge 2019. Foto: Nathasja Vosgerau Hansen.

Hvis du vil læse mere om organisationen eller kommende stævner kan du gøre det på Nordleks hjemmeside.