I den seneste tid, er jeg blevet stillet en række spændende spørgsmål om mit forhold til at danse folkedans og hvorfor jeg synes det er vigtigt at bevare den. Efterfølgende har jeg tænkt meget over spørgsmålene og vil her giver et mere uddybende svar, end jeg gjorde da spørgsmålene blev stillet.

Det korte svar er, at mine forældre siden min spæde barndom har introduceret mig til folkedans, folkemusik og miljøet omkring. Når folk hører dette svar, oplever jeg ofte en aha forståelse, og en kommentar om at jeg jo så ikke selv har valgt det. Hvilket til dels er rigtigt, men jeg har selv valgt at blive ved, blive i miljøet og stadig danse folkedans den dag i dag. Jeg værdsætter i stor grad at folkedansen ikke er en solopræstation, men rummer både par- og fællesdanse, som begge kan give nogle fantastiske danseoplevelser. Samtidig er folkedansen heller ikke en holdsport, hvor man kæmper mod andre eller hvor det handler om at vinde – Det handler om at være med.

Folkedansen er en levende og fællesskabende del af vores kultur, hvor man kan mødes på tværs af generationer og være aktive sammen. Når det er sagt, synes jeg ikke at folkedansen skal bevares lige som museumsgenstande, men have lov til at leve, udvikle sig, fornyes og være folkets dans. I sin grundform er langt de fleste fælles-folkedanse simple, hvilket giver uanede muligheder for at variere og lege med dansene. Lige ledes er de fleste parfolkedanse også lette at gå til, men hvis man går ind og nørder dansenes dialekter kan man hurtigt komme på arbejde. Derudover styrker man sin balance og kropsbevidsthed når man danser, samtidig med at man har det sjovt og danser til festlig musik, der i øvrigt oftest er live, i modsætning til mange andre dansestilarter hvor man danser til indspillet musik.

Gennem min opvækst har det givet mig et hav af gode oplevelser, både sammen med mine forældre og sammen med hele min store dansefamilie. Mange af mine bekendtskaber gennem folkedansen er jeg vokset op sammen med, vi kender derfor hinanden på en måde der gør, at jeg mere ser dem som søstre, brødre, reserve forældre og reserve bedsteforældre. Både sammen med mine biologiske forældre og min dansefamilie, har jeg været på danseferier i både ind- og udland, mødt andre kulturer, traditioner og været en del af et fællesskab med mennesker jeg ikke nødvendigvis sprogmæssigt forstod. Det har ikke alene givet nogle gode oplevelser at snakke om, men også forståelse for andre mennesker, folkefærd og traditioner.

I de senere år har jeg udviklet min bevidsthed omkring en række aspekter i dansen, så som trin og kropsholdning. Det har ikke alene givet mig en bedre kropsbevidsthed, men har også gjort mig til en bedre danser, hvilket smitter af på de oplevelser jeg får på dansegulvet. Magien mellem to mennesker, der bevæger sig sammen, følger hinandens og musikkens impulser, eller suset der går gennem maven, når taget løfter sig af glædes udbrud i en kredsdans – Lige der mærker jeg dansens magi, og dansens helt fantastiske egenskab til at forene mennesker, som måske i det civile liv aldrig ville have mødt hinanden fordi nogle arbejder på direktørgangen og andre som tømre eller skolelærer.

Fællesskabet, glæden, levende musik og samtidig sjov motion, der styrker motorikken og balancen. For at være ærlig kan jeg ikke se nogen grund til at lade være. Jeg er ofte ude og undervise i folkedans ved familiefester, firmafester og på højskoler hvor mange af deltagernes første reaktion er noget afvisende, men efter blot få minutter sniger smilet sig frem hos de fleste og i løbet af meget kort tid løsner de sidste op og griner lystigt med, når fx kæden går i kludder. Efter en sådan session møder jeg ofte spørgsmålet om, om det er noget man reelt kan gå til eller dyrke på et højere niveau, hvor til jeg svarer ja. Folkedansen er forholdsvis let at blive introduceret til, så man godt kan følge med og ikke være en stopklods på dansegulvet, men som med alt andet kan man altid øve sig og blive bedre. Der findes et hav at tips for fx;

• Hvordan man lettere kommer rundt.
• Hvordan man ikke danser ind i de andre.
• Hvordan man undgår belastende vrid i ankler, knæ og hofter.
• Hvordan man variere dansens grundform.
• Osv.

Så ja, der er mange lag i folkedansen, og man kan blive ved med at udvikle sig i mange år.

Ja, det gør jeg. De klassiske fordomme går på vores beklædning og dernæst musikken, for ikke at glemme halmen i træskoene. Som udgangspunkt er jeg ligeglad med, hvad folk går og tror, men jeg synes da det er synd for dem og i virkeligheden kobler deres fordomme sig jo ikke på selve dansen, men på et billede af, hvem der udfører den. Når det er sagt, synes jeg det er fedt at vise folk hvordan folkedansen kan tage sig ud og at den slet ikke er så grå og støvet som mange uden for miljøet går og tror.

Ja, jeg vil vildt gerne lære at danse tango, hvilket nok skal komme en dag. Lige for tiden går jeg til Swing og Rock´n´roll dans. Det er super sjovt og udfordrende at danse en helt anden dansetype end jeg er vandt til. Selvfølgelig er der ligheder og elementer jeg kan koble, men selve grunddansen har et helt andet flow og bygger på nogle andre formationer. Udover de nye dansefærdigheder det har givet mig, så har det også vist mig dansens magi fra et andet dansesynspunkt.

For mig er det ikke så vigtigt om folk danser det ene eller det andet, men jeg kan se nogle helt simple faktorer for, hvorfor jeg synes folk skal danse.

• Styrker din balance.
• Pulsen kommer op, mens du har det sjovt.
• Styrker din kropsbevidsthed.
• Man bygger bro til andre mennesker, uanset alder, køn, kulturelbaggrund, sprog og niveau.
• Lærer at lytte til musik på en anden måde end blot i radioen.