I det seneste skoleår har jeg været på orlov fra mit studie på konservatoriets folkemusiklinje i Esbjerg. Dvs. mellem mit 2 og 3 år på bacheloren. Undervejs har jeg mødt mange undrende spørgsmål om hvorfor, om der var noget galt og hvad jeg dog ville have ud af det. Jeg har ikke ét svar, men gennem dette indlæg vil jeg prøve at redegøre både for tankerne bag og hvad jeg har fået ud af året.
Fra ide til beslutning
Det tog egentlig ikke mange minutter fra ideen om orlov kom på tale, til jeg var indstillet på, at det var det jeg ville. 1.januar 2018 sad jeg hjemme i sofaen og spillede Vertellis sammen med min kæreste. Spillet indeholder en række spørgsmål med tilbageblik på det forgangene år, samt ønsker for det kommende år. Vi havde spillet en halv times tid, var kommet vidt omkring og jeg havde lige besvaret et spørgsmål da min kæreste efterfølger mit svar med Hvorfor tager du ikke bare orlov? Morgenen efter føltes det stadig som en gode ide, og inden for et par uger var min ansøgning om orlov sendt afsted. Der var flere elementer der spillede ind ift min beslutning. Vigtigst af alt så jeg muligheden for at studere folkemusikken og dansen, der hvor den lever og ikke blot indenfor konservatoriets mure samt have bedre overskud til at observere, når jeg kom ud i miljøet. Samtidig ville jeg få et år med tid og ro til at mærke efter hvad jeg vil fremadrettet.
Året der gik
Året er snart gået, hvor underligt det end føles. Jeg ser tilbage på et år fyldt med oplevelser, tanker, observationer og alt der ind i mellem. Musikalsk og dansemæssigt har jeg både modtaget undervisning, selv undervist, været i lære, observeret, reflekteret, øvet og stået på scenen. Ved siden af det har jeg blandt andet prioteret tid til; læsning af bøger, været kreativ, været på eventyr, hjemmesideopdatering, livsreflektioner, oprydning og meget meget mere. Der har været dage hvor der ikke er sket noget, dage hvor jeg har været på farten, dage hvor jeg har udforsket mit køkken og dage hvor jeg har nydt naturen. Dage hvor jeg har siddet stille, dage hvor jeg har løbet på ski, dage hvor jeg har hørt musik og dage hvor jeg har danset.
Etiske spørgsmål
Og det synes du, er ok at vi andre betaler vores skattekroner til? Ja, det var en af de bedre kommentarer, da jeg fortalte om min orlov, hvortil jeg grinte og måtte fortælle at det skam ikke er muligt med et betalt fordybelsesår, som det hed førhen. Jeg har ikke modtaget SU, og har dermed selv finansieret mit år. Der var også en, der spurgte hvordan jeg kunne forsvare det overfor staten, når nu uddannelsen er gratis. Dertil måtte jeg svare, at som min uddannelse er skruet sammen nu, så går jeg på en håndværkeruddannelse uden praktik. Gennem mine to første studieår har jeg fået kastet et utal af udsagn, navne, historier, begreber, lokaliteter etc. i hovedet, men uden at få en dybere forståelse for ret meget af det. Folkemusikken og dansen er en levende tradition, som i min optik ikke udelukkende kan studeres bag lukkede døre. Man kan lytte sig til meget fra gamle optagelser og læse sig til meget i gamle bøger, men at danne sig en forståelse for musikken, dansen og miljøet omkring har for mig været langt nemmere ved at komme ud i miljøet, ud i landet og have mit fulde fokus med, når jeg var der. Dette år har på ingen måder været et friår, men et år med selvstudier.
Har jeg nået mit mål?
Jeg har opnået mange mål og oplevet rigtig meget. Jeg er blevet klogere på hvem jeg er, hvad folkemusikken og folkedansen betyder for mig, samt blevet betydeligt klogere på folkemusik, folkedans og miljøet omkring. Jeg har værdsat faktoren tid, og særligt ladet tanker, følelser og ideer få den tid det havde brug for. Året har været ekstremt lærerigt og har både givet mange svar, men også åbnet op for nye og spændende spørgsmål.
Tak til alle der bevidst eller ubevidst har været med i det samlede puslespil af årets mange oplevelser, læringsprocesser og indtryk.