Det er en kendsgerning at tid altid har samme retning, og uanset opfattelse altid vil bevæge sig i et kontinuerligt tempo frem. Alligevel har mine tidsiagttagelser været anderledes det seneste år. Først og fremmest har jeg haft en oplevelse af, at tidens tempo var langsommere og konsistensen mindre kompakt. Men iagttagelserne har også ledt til mere konkrete observationer.

Særligt har jeg nydt de lommer, hvor en stærk følelse af stilstand i tiden har stået soleklart. Jeg har siddet i den røde lænestol, placeret direkte i solen enten med en bog, en kop kaffe eller blot et tæppe. Lige der har tiden stået stille, og lige der, har jeg haft ro til at lade tanker få plads og falde på plads.

For nylig stiftede jeg bekendtskab med en anden interessant iagttagelse af tid; Organisk tid. Tid, hvor forpligtigelser ikke afbryder eller påvirker nuet. Altså tid der organisk leder fra et nu til et andet, uden at blive afgrænset, og måske endnu vigtigere uden at blive begrænset.

Et er at opleve organisk tid og stilstand i tid, et andet er bevist at arbejde i disse to typer af tid. Jeg øver mig stadig, men hold nu op hvor er det fedt, når tandhjulene drejer ud på margueritruten, frem for den mere fremskredne motorvej. Herved har jeg oplevet at min kreativitet får rum til at arbejde på en anden og mere naturlig måde, end i det begrænsede tidsspor hverdagen nogle gange kan glide ned i.

Nogle dage, synes jeg mine iagttagelser af tid er noget af det skøreste, mens jeg andre dage er taknemlig for at kunne lukke døren til en tidstype og sætte mig ind i en anden.

Man gøder blomster for at give dem en positiv vækst, ikke med henblik på at visne. På samme vis har jeg gødet mig gennem nedlukningen. En givende proces, hvor bla. refleksioner, både om tid, men i særdeleshed også over længere tid har spillet en betydelig rolle. Jeg har ladet tanker, af en hver størrelse, få den tid der var brug for. Nogle tanker dukkede op for at give positive spark videre på vejen, mens andre tanker bundede i en problemstilling. Ved sidstnævnte tanker, har nedenstående proces været min helt store hjælper:

1. Identificere essensen af problemstillingen, gennem hv spørgsmål.
2. Hvad kan jeg gøre for at løse problemstillingen?
3. Planlæg proces hen mod at få løst problemstillingen.

Et af de projekter jeg har søsat efter at have været gennem denne raket, er Folkalender - Online kalender for folkemusik og folkedansearrangementer i Danmark. Desværre har kalenderen ikke den rette muld at slå rødder i lige nu, men jeg er sikker på, at når kulturmaskinen igen begynder at rulle, kommer der også gang i tandhjulene på Folkalender. Dermed ikke sagt, at Folkalender er lagt på is, tvært i mod - Så hop endelig ind og tjek hjemmesiden og/eller app´en ud.

Stik modsat oplever jeg tiden nu, som den allerbedste til at plante nye personlige rutiner og få dem godt fra start. Her få I mine 3 bedste optimeringer.  

At sætte ord på tanker og iagttagelser om tid, er en rejse i sig selv. En opdagelsesrejse som vil fortsætte ind i fremtiden og forhåbentlig kan erfaringer fra den nuværende tid, være en berigelse når pandemien ikke længere er en begrænsende faktor ift. tidsudfyldende aktiviteter.

I efteråret 2020 skrev jeg på min instagram: Gik tiden hurtigere dengang vi kunne danse bekymringsfrit? (…) Har dyb respekt for pandemien, og elsker pardans! - Men nøj hvor jeg savner at danse fuldstændig bekymringsfrit, på kryds og på tværs, på række, i kreds og i kæde. Danse med hvem som helst og danse med hele min savnede dansefamilie. Savner stemningen ved ballet, drivet på gulvet og suset i rummet. Savner den energi, der kun opstår når dansen er bekymringsfri. (…) 

Dengang, som nu, er jeg sikker på, at tiden til sociale aktiviteter som fx dans kommer igen, hvilket jeg uden tvivl glæder mig til. Men for nu, er jeg glad for den tid jeg har og det tiden nu giver, både af nye erfaringer og kig tilbage i rygsækken med gode minder.

Stilbillede fra hjemmekontoret. Foto: Nathasja Vosgerau Hansen.