Dette er første blogindlæg i en ny række af indlæg. Emnet er som overskriften lyder ”Lyt til noget nyt” og vil indeholde lytteanbefalinger. Her til første udgave, har jeg fundet tre af mine absolutte yndlingscd’er, som jeg har genhørt igen og igen, primært når jeg har kørt bil eller har lagt puslespil. Cd’erne er blevet helt meditative at lytte til for mig, men samtidig lytter jeg stadig med et observerende øre og hører nye toner for hver gennemspilning.

Det kommer formodentlig ikke bag på nogle, at de tre cd’er så godt som udelukkende er med violiner. Hvilket helt sikkert vil være et gennemgående instrument, for de anbefalinger jeg skriver om. Det er ikke fordi jeg udelukker andre instrumenter, det er blot et normalt fænomen, at man som instrumentalist lægger mærke til, og identificerer sig med, det instrument man selv spiller. Store dele af min cdsamling indeholder derfor bands med violiner i, men jeg kan allerede nu løfte sløret for, at jeg har planer om temaindlæg med andre instrumenter.

Udover at de tre cd’er indeholder folkemusik fra norden spillet af violiner, så repræsenterer de også tre forskellige årtier af musikhistorien, folkemusikkens udvikling og indspilningsteknikker. Lidt mere personligt, repræsenterer de samtidig mine leveår i 90’erne, i 0’erne og nu i 10’erne, og afspejler udvidelsen af min musikalske horisont.

Rasmus Storm, Dansk spillemandsmusik 1760.

Mine barneår og opvækst har været præget af det miljø og interesser, mine forældre har haft. Det har aldrig faldet mig unaturligt at deltage, hvor de var, og mine egne interesser er da også et tydeligt produkt af deres. Jeg er derfor et pragt eksemplar på den sociale arv, i hvert fald på det musikalske interessefelt, hvilket jeg ikke har det fjerneste imod.

Mens resten af Danmark i 90’erne lyttede til Aqua og Spice Girls, gik jeg på opdagelse i mor og fars cdreol – en samling der primært indeholdt folkemusik fra Danmark. Det var her, jeg i 1999 fandt cd’en “Rasmus Storm – Dansk spillemandsmusik 1760” med musik, jeg genkendte fra LP’en af samme navn, vi havde genhørt utallige gange. Fordelen var nu, at jeg selv kunne betjene afspilningen og ikke skulle bruge hjælp til at vende og starte pladen.

Melodierne på cd’en er fra Rasmus Storms nodebog, dateret til 1760, mens det er gruppen Rasmus, der har lavet arrangementerne. Det samlede udtryk er holdt i en klassiskpræget stil, og jeg har altid forestillet mig, hvordan herskaberne tilbage i 1760 dansede rundt til musikken, iført prægtigt herskabeligt tøj. Cd’en er derfor både en nostalgisk cd med lyd fra min barndom og et kig ind i fortiden.

Dog er det allerstærkeste ved cd’en at høre gruppens dynamiske sammenspil, som giver gruppen Rasmus sin helt egen og identiske lyd. Stærk musik, gode arrangementer og godt sammenspil – Hvad mere behøver man så?

60 Fiddlers

I mange år abonnerede min far på bladet Folk&Musik, som desværre ikke udkommer længere. Det var et blad med artikler, reklamer og anmeldelser indenfor folkemusikkens verden. Jeg nærlæste altid bladet, når det dumpede ind af brevsprækken og var temmelig ukontaktbar indtil sidste side var læst. Indimellem var bladet pakket ind i plastik, hvilket betød, at der gemte sig yderligere goder i sendelsen end blot læsestof. Og netop sådan kom cd’en 60 Fiddlers ind i vores hjem. En tyk lyd af violiner, unisont og opdelt i stemmer.

Cd’en er optaget i Roskilde ved indvielsen af Vikinge langskibet Havhingsten i 2004, hvor der var blevet samlet 60 violinister fra Danmark, Sverige, Norge, Shetland og Irland. På otte af cd’ens 17 numre spiller alle 60 violiner, mens de resterende numre er landsopdelte. Det er derfor en bred pallet af violinlyd og nordisk folkemusiktradition, man stifter bekendtskab med, og når jeg tænker nærmere over det, er det også heromkring min interesse for nordens øvrige folkemusik vækkes.

Mit helt klare ynglings nummer på cd’en er nr.14, March efter Brødrene Bast, hvor melodi og 2.stemme væver sig ind mellem hinanden, forstærket af den tykke lyd fra 60 violiner. Dette høres også på cd’ens første nummer Langskibet, der spiller pladen godt fra land. Begge numre, samt andre på cd’en slutter med lidt latter, hvilket giver cd’en et autentisk og jordnært aspekt.

Marin/Marin, Tiden.

For halvandet års tid siden fandt jeg denne cd i en cdbod på en svensk festival. Jeg var kort forinden blev anbefalet at lytte til den svenske duo Marin/Marin og købte derfor en af deres cd’er med hjem. Det viste sig at anbefalingen og købet faldt i rigtig god jord, og det er nu en af de cd’er jeg har hørt allermest.

Den nordiske fængende lyd, der på en og samme tid er skrøbelig og stærk, kommer virkelig til udtryk på denne cd. Det er lyden af en svensk skovsø med elverpiger, der danser polska i morgendisen. Ja, det er måske lidt sært beskrevet, men det er et af de billeder, jeg fremkalder for mit indre, når jeg lytter til musikken.

Arrangementerne er afvekslende og særligt de numre, hvor der spilles et ostinat under melodien, fanger min opmærksomhed. Her tænker jeg særligt på nr.2, Marlungspolska og nr.11, Polska efter Lorens Brolin (2), hvor ostinaterne giver melodierne den plads, de fortjener, og medvirker til et formidabelt lydbillede

Alt i alt tre cd’er jeg på det varmeste vil anbefale. De har givet mig oceaner af gode oplevelser og fortjener at gøre det samme for andre.